Valgperioder er særligt udsatte over for falske nyheder, AI-manipuleret indhold og udenlandske påvirkningskampagner. Cybersikkerhedsvirksomheden ESET advarer om, at danskerne derfor kan møde vildledende historier og opslag på sociale medier, efterhånden som valgkampen tager fart. Der er al mulig grund til at råbe vagt i gevær. Og det er folk fra udlandet, som er på spil. Udenlandsk påvirkning af valg er ikke et nyt fænomen. Forskere fra Columbia University Institute of Global Politics har dokumenteret 81 påvirkningskampagner rettet mod 58 valg og folkeafstemninger siden 2014. Det viser, at forsøg på at manipulere vælgere gennem misinformation forekommer jævnligt – også i demokratiske lande. EU’s udenrigstjeneste har desuden registreret 750 tilfælde af Foreign Information Manipulation and Interference i perioden december 2022 til november 2023. EU peger på, at denne type manipulation ofte stiger i forbindelse med store politiske begivenheder som valg. AI – kunstig intelligens – gør arbejdet AI gør det hele endnu sværere. Kunstig intelligens kan fremstille falske artikler, billeder, lyd og videoer i en kvalitet, som er svær at skelne fra ægte materiale. Leif Jensen, nordisk Country Manager hos ESET, siger, at deepfakes bliver så gode, at almindelige brugere næsten ikke kan se forskel på ægte og manipulerede videoer. Han påpeger også, at i perioder med krig eller kriser – som i Ukraine eller Mellemøsten – bliver vi mere følelsesstyrede og dermed mere modtagelige for indhold, der prøver at provokere eller splitte os. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom i sin nyhedsbrug. ESET anbefaler, at vi bruger de samme forsigtighedsregler, som vi allerede kender fra digital svindel, når vi møder sensationelle opslag på sociale medier. Her er nogle konkrete råd, der er lette at følge: - Tjek kilden: Er det et velkendt og troværdigt medie, eller en ukendt side eller profil?
- Find andre kilder: Hvis en påstand kun findes ét sted eller primært på sociale medier, så vær skeptisk.
- Pas på følelsesladet indhold: Historier der gør dig meget vred, bange eller chokeret, er ofte skruet sammen for at få dig til at dele uden at tjekke.
- Undersøg billeder og videoer: Brug omvendt billedsøgning for at se, om et billede er genbrugt eller manipuleret.
- Klik ikke på mistænkelige links: De kan føre til malware, phishing eller forsøg på at stjæle oplysninger.
Source: https://nettips.dk/pas-paa-ai-svindel-op-til-valget/